En hobby – med identitet

Jeg har altid været en meget kreativ person helt fra barnsben. Men da jeg lærte at hækle, udviklede det sig utroligt meget. Jeg begyndte at lave bamser, trøjer og alt muligt andet, jeg kunne finde på, og jeg elskede at udfordre mig selv med nye projekter.

For et par år siden tog det hele for alvor fart igen. Jeg har altid haft lyst til at vise mit håndarbejde frem, og hvor gør man næsten bedst det i dag? På Instagram.

Derfor fik jeg idéen om at lave min egen lille hækleprofil, Crochet by Lea P, også kendt som @crochetbyleap. Jeg ønskede ikke bare at dele mine kreationer, men også at skabe en identitet omkring det hele med logo, stil og et personligheds, som kunne afspejle min kreativitet.

Hertil fik jeg så skabt dette logo, hvor jeg også fik lavet nogle carecards på størrelse med et stående visitkort til det hæklede produkt.

Efter noget tid blev jeg lidt træt af det her logo, fordi det ikke rigtig gav “Lea”, og det gav heller ikke helt mening at have strikkepinde i garnet, når jeg egentlig hækler. Derfor begyndte jeg på @crochetbyleap 2.0.

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have en lille figur, ikke helt en maskot, men mere en original character, som folk kunne genkende bedre end min lille garnnøgle-buddy. Derfor fik jeg lavet det her logo samt med nogle visitkort. I stedet for at lave 2-3 forskellige designs, lavede jeg ét, hvor man selv kan krydse forskellige ting af. Det sparer både papir og blæk, men gør det også meget nemmere for både mig og hvem end der får mit carecard.

Igen, efter noget tid blev jeg enig med mig selv om, at det var tid til at ændre det hele endnu en gang. Ja, det gav da mega meget Lea, men stadig ikke helt på den måde, jeg gerne ville have det. Jeg elsker små chibi- og cute designs, så derfor gik jeg hurtigt i gang med @crochetbyleap 3.0.

På det tidspunkt var jeg også begyndt at blive lidt træt af mit brugernavn på Instagram… Såååå jeg ændrede det også til @by.wonsild i stedet for. Jeg synes egentlig også, det er meget nemmere og hurtigere at sige end @crochetbyleap.

Efter at have ændre alt, blev der også kigget lidt på mit carecard igen.. Der kunne jeg også hurtigt efter sidste gang, fjer QR koden da den desværre er for lille til at blive scannet på kortet, og da der ikke lige er alt for meget plads i forvejen, fjernede jeg den bare

Den her holder skam stadig ved, man siger normalt også at 3. gang er lykkens gang! Folk med det vakse øje ville også hurtigt ligge mærke til at det er den der også er på min landing page, med nogle små ændringer.